Smådyr

I vores smådyrspraksis tilbyder vi kirurgisk og medicinsk behandling af hunde, katte og mindre husdyr.

Herunder kan du læse mere om:

  • Tandbehandling med tandrøntgen

  • Røntgen og ultralyd samt vores inhouse laboratorieundersøgelser

  • Vaccinationer og sundhedstjek, herunder titertest

  • Foder og -vejledning

  • Hjemmebesøg

Vi vejleder i rejse med kæledyr samt udstedelse af pas, rådgiver i brug af plejemidler samt ved adfærdsproblemer med smådyr. Derudover tilbyder vi fodringsvejledning samt salg af medicinsk foder til syge dyr og kvalitetsfoder til raske dyr.

Vi er desuden førende inden for alternativ behandling af smådyr, herunder kiropraktik, homøopati og akupunktur inkl. guldakupunktur. Vi anvender også laserbehandling samt Photizo lysterapi.

Husk tidsbestilling i god tid, når det ikke drejer sig om akut behandling.


Vaccination & sundhedstjek - Titermåling

For nogle dyr er det ikke nødvendigt at vaccinere med den gængse DHP vaccine hvert år; der er udviklet en titer test hvor man på en blodprøve kan måle antallet af antistoffer og dermed vaccinens effekt, så man således i mange tilfælde kan udskyde vaccinationen i flere år.

Tandbehandling

Vi udfører almindelige tandbehandlinger og tandekstraktioner samt ultralydsrensninger med det nyeste udstyr og tandrøntgen.

Røntgen og scanning

Vi råder over det bedste digitale røntgen, der er på det danske marked, og har også mulighed for at lave scanninger.


Foder og -vejledning

Vi tilbyder fodringsvejledning samt salg af medicinsk foder til syge dyr og kvalitetsfoder til raske dyr.

Vi  har på baggrund af mange års erfaring indskrænket os til to fodermærker til fodring af hund og kat. Begge produkter er af god kvalitet og effektfulde både med hensyn til daglig fodring og sygdomsdiæter:

  • Hills er et amerikansk produkt, hvor Prescription Diet er til syge dyr og VetEssentials er et fuldfoder til raske dyr.

  • Royal Canin er et europæisk mærke, som laver meget velsmagende fuldfoder til raske og syge dyr.

Vi fører også forskellige naturmedicinske fodertilskud alt efter dyrenes forskellige behov, og har et bredt sortiment af godbider.

Vores sygeplejersker står også altid klar til at give råd og vejledning til fodring af dit dyr. Så kig forbi og få en snak om, hvad der dækker jeres behov.

 
Foder og tilskud kan købes ved henvendelse til vores reception.

Foder og tilskud kan købes ved henvendelse til vores reception.


Nytårshjælp
- hjælp din hund eller kat igennem nytåret

Mange kæledyr er nervøse for nytårsfyrværkeri pga de høje, uvante lyde og lysglimt. Hos mange hunde og katte fremkaldes voldsomme angstreaktioner, som i værste fald kan resultere i udtalte adfærdsændringer og stress.

Det kan være vanskeligt at behandle et nytårsangst dyr. Behandlingen skal sammenstykkes efter det enkelte dyrs behov. Hvis man starter i god tid har mange dyr glæde af træning med en lydtrænings-cd, hvor man gradvis skruer op for volumen.

Der findes desuden en række ikke receptpligtige midler, der kan hjælpe til at mindske stress reaktionen. Disse anbefaler vi at man starter på så hurtigt så muligt inden den stressende situation, da det tager tid at opnå maksimal effekt.

Nogle hunde og katte er så angste, at de er nødt til at have beroligende receptpligtig medicin - dette kræver en konsultation, og dem har vi tilbud på hver december måned.

Gode råd til nytårsaften

  • Dyret bør ikke være alene hjemme. Bliver dyret angst, har det brug for sin ejers nærvær til at skabe tryghed. Et alternativ kan være, at hunden passes i rolige omgivelser, evt. i en pension på landet.

  • Gå en lang tur med hunden om formiddagen, gerne med mange stimuli, så den er træt om aftenen.

  • Hold hunden i snor. Mange hunde stikker af, hvis de hører et pludseligt brag.

  • Tag ikke dyret med ud, når der skydes af i nærheden og slet ikke, når fyrværkeriet er på sit højeste. Luft først hunden igen, når skyderiet er drevet over.

  • Hvis du har kat, er det vigtigt at lukke kattelemmen nytårsaften (og holde døre og vinduer lukkede), samt altid at have en kattebakke indendørs.

  • Lad radio eller tv være tændt, så dyret distraheres fra bragene og rul gardinerne for som afskærmning for lysglimt.

  • Giv dyret en ”hule” i et roligt rum, hvor den evt. kan gemme sig.

  • Hvis dyret viser tegn på angst, er det meget vigtigt ikke at bekræfte den uønskede adfærd ved at ynke det. Tal beroligende og afled opmærksomheden ved at lege med dyret. Giv gerne en ekstra godbid.