Heste - ikke længere en del af Dyrlægen Fredensborg

Dyrlægen Fredensborg var tidligere ejet af Katrine Langvad, som i juli 2023 delte klinikken op og solgte smådyrsdelen. Katrine fortsætter med at behandle heste efter nedenstående principper på Bukkarvej 15, 3200 Helsinge.
Du kan læse mere om behandling af heste samt finde kontaktinformationer på hendes nye hjemmeside: Langvad.Vet

Hos Katrine

I Katrines hestepraksis tilbyder hun blandt andet medicinsk behandling af heste, vaccination, tandbehandling, reproduktion, kastration, halthedsudredning, røntgen og scanning, kiropraktik, osteopati, akupunktur samt salg af Økozon-kur til heste med sommereksem.

Hestepraksis er primært udkørende. Hun har desuden indrettet klinikfaciliteter i Helsinge med tvangsboks, digitalt røntgen, ridehus til halthedsudredninger samt mulighed for liggende kastrationer.

Katrine har mange års erfaring med alle typer af heste - og særligt speciale i islandske heste.

Husk tidsbestilling i god tid, når det ikke drejer sig om akut behandling.


Vaccination

Heste der skal gå stævner skal være vaccineret indenfor de sidste 7 måneder, ovenpå en basisvaccination bestående af 3 vaccinationer.

Tandbehandling

Katrine råder over udstyr til de mest almindelige tandbehandlinger. Ved meget komplicerede opgaver henvises der til en tand specialist i Ringsted ved navn Anders Christiansen.

Reproduktion

Katrine udfører alt grundlæggende reproduktion inkl. scanninger, uterusbiopsier, insemineringer osv.

 

Kastration

Katrine har mange års erfaring i stående kastration som er det mest skånsomme for hestens helbred og ejerens pengepung.

Ormeundersøgelser

Katrine laver både ægtælling (EPG) og larvedyrkninger på klinikken.

Røntgen og scanning

Katrine udfører halthedsudredninger også med heste med pasgang. Katrine råder over det bedste digitale røntgen der er på det danske marked. Katrine udfører udredninger/røntgen både ude hos ejer og på vores private hesteklinik.

Katrine udfører også handelsrøntgen.


Kiropraktik og osteopati

Kiropraktik kan bl.a. anvendes til:

  • Kroniske problemer i muskel- og skeletsystemet

  • Akutte problemer såsom ømhed og stivhed

  • Forebyggende behandling for at opretholde et sundt bevægelsesmønster

  • Øge præstationsevnen for dyr i konkurrencetræning

  • Som et supplement til behandlingen af kroniske haltheder

  • Inden igangsætning efter en skade

Katrine tilbyder kiropraktik og osteopati til både hest og hund. Begge metoder beskæftiger sig med at forbedre eller genoprette bevægeligheden i kroppens led. Primært i rygsøjlen, men også leddene i benene samt kæbeleddet.

Forskellige faktorer kan få led til at ”låse” og ikke bevæge sig normalt, fordi musklerne trækker sig kraftigt sammen og ikke får besked fra nervesystemet om at slappe af igen. En sådan låsning kaldes også en subluksation. En subluksation er således en funktionel misplacering af to led i forhold til hinanden, der skyldes fejlagtig muskelsammentrækning og ikke kan ses på røntgen.

IMG_2580.jpg

Nedsat bevægelighed mellem to ryghvirvler kan påvirke og irritere de nerver, der udgår fra rygmarven mellem hvirvlerne. Irritation eller kompression af nerverne vil blandt andet forstyrre det informations flow mellem rygmarv og hjerne, der er nødvendig for at opretholde kropsfunktioner og muskelkontraktioner

En låsning i et led vil medfører ændret bevægelsesmønster i hele kroppen for at kompensere for det låste, det medfører yderligere muskelspændinger og øget mekanisk belastning på andre led. Dermed kan problemet gå ind i en ond cirkel.

Subluksationer korrigeret ved manipulation. Kiropraktoren udfører en præcis, kort og hurtig bevægelse, som påvirker nervesystemet ved hjælp af en refleksbue, så hjernen får signal om hvordan leddet burde bevæge sig. Man kan også sige at kiropraktoren genetablerer informationsudvekslingen mellem hjerne og led. Det er ikke nødvendigt at bruge vold eller stor styrke ved behandlingen da det er hastigheden, præcisionen og dybden af bevægelsen der er afgørende for det gode resultat.